Efterår i Budapest

Flere måneder i Budapest er ovre og jeg er allerede snart på vej tilbage mod Danmark igen. Jeg beklager den lange ventetid, men der er sket rigtig meget den seneste tid.

Efterår i Budapest har været virkelig smukt og noget helt for sig selv. Noget man bare må opleve! Efterår er en af de ting man må opleve, sammen med julen. Jeg når lige at opleve julen i Budapest før jeg smutter hjem til Danmark.

Færdig med at rejse?

Sune er flyttet til London permanent og når jeg kommer hjem til Danmark om 4 dage, skal jeg finde lejlighed og blive boende. Jeg er selvfølgelig ikke færdig med at rejse, men fra nu af bliver det kun ind imellem og ikke fuldtid. Jeg ser frem til at slå mig ned og bo tæt på min familie.

Gåture i parken og vidunderlige bygninger

Budapest har meget at byde på og selvom det er en stor by, samt Ungarns hovedstad, så har Budapest en del natur.
Byen har faktisk en hel ø, kaldt Margerat-øen hvor man træder ind og bliver ført til en helt anden verden – frisk luft og smukke efterårsfarver.
Der er mange forskellige aktiviteter på øen, f.eks. kan du jogge på gummiasfalteret joggesti, spille tennis, cykle på 4-personers cykler eller svømme.

Byen er stor, men med tog kun 30 min fra centrum, kan du finde smuk natur og bjerge.

Budapest byder også på en masse historie med sine gamle vedligeholdte bygninger, samt en flod der skiller Budapest i to.
Der er Buda siden og Pest siden.
Buda siden er den historiske side, hvor de ældste minde-bygninger stadig står og er flere hundrede år gamle.
Pest siden er fest siden, hvor det hele sker, som ungarerne siger. Pest siden er hvor alle de populære barer, restauranter ligger og typisk hvor turisterne befinder sig. Buda og Pest er skildt i midten med flere broer, men den mest populære bro er “kædebroen”, som I vil kunne se på nogle billederne. Broen åbnede i 1849.

På billederne ser i Réka, min nye ungarnske veninde fra Budapest. Hun har taget en kandidat i jura og kommer med mig til Danmark for at læse videre og jeg glæder mig til at I skal møde hende.

Der kommer senere et jule-blogindlæg med Budapest pyntet op til jul. Indtil da, ser I herunder forårests farver rundt omkring i Budapest, som jeg tog for nogle uger siden…

Lissabon night out

En uge tilbage

Der er snart gået en måned og der er nu kun 4 dage tilbage til at vi kører op nordpå op i bjergene.
Den 13. september har vi nemlig booket en hytte i en lille by kaldt Samiro og lejet bil, hvor vi vil køre 3 timer nordpå fra Lissabon til Serra da Estrela Natural Park. Der skulle være en flot natur og bjerge lige udenfor døren, hvor vi vil hike og nyde vores sidste uge inden vi flyver hjem til Danmark d. 20.

Sune og jeg har ikke været i Lissabon ligeså meget som vi gerne ville, da villaen vi bor i ligger desværre en time med offentlig transport fra centrum at byen.

Entrepreneur Houses var lidt et forsøg på at lære flere at kende og være mere sociale. Det har virkelig betalt sig, da vi nyder meget at være her og det har været fedt, at møde ligesindede mennesker, tale om projekter og lave mad sammen.

D. 20 flyver vi hjem til Danmark og er hjemme til d. 23. Derefter flyver vi til Budapest, hvor vi er til slutningen af December.

Her er lidt billeder fra Lissabon.

Lissabon, første uge

Co-living, co-working, livet ved stranden og livet i byen

Vi har været i Lissabon en 1,5 uges tid og det er skønt. Der blivet arbejdet og nydt en masse.

Som jeg før har nævnt i et forrige blogindlæg, så bor vi sammen med andre, der også arbejder og rejser samtidig. Camille og Androu, som er de to der ejer https://entrepreneurhouses.com, er begge franskmænd. Camille har haft besøg af 3 venner fra Frankrig i sidste uge og der blev snakket en masse fransk i huset. Det var hyggeligt, vi kokkererede alle sammen og drak en masse vin. Den bedste vin i den lokale Lidl koster 35 kr! Billigt er det og det smager godt.

Lissabon er stor og vi har slet ikke set det hele endnu. Men vi har haft brug af deres velfungerende metro, som fører rundt i hele byen. Arkitekturen er for vild og simpelthen så smuk. Jeg beundrer husende ude på landet i vores nabolag ligeså vel som bygningerne i centrum af byen. Det hele virker absolut gennemtænkt – hvor det minder om hinanden, virker det samtidig forskelligt og unikt.

Som mange nok ved, så var min mor og jeg i Porto i starten af juli måned. Porto har helt sikkert sin charme, men ellers minder byggestilen og meget andet om hinanden. Lissabon virker billigere med at spise ude end i Porto.

Sune fik endelig klippet sit lange hår af. Han er for nærig til at bruge 200 kr på en klipning i Danmark, som han kunne få ligeså godt i Lissabon for kun det halve. Det forstår man jo godt.
Han fik klipning med stil og en oplevelse i sig selv ved en rigtig barber der kun laver klassiske klip som: Pompadour, Slickback og den populære fra Grease Jelly Roll. Sune fik lavet Pompadour.

Vi har fået smagt på lækker Portugisisk mad. En gryderet lavet med pulled pork og coleslaw ved siden af for 8 euro hver (60 kr) samt et glas vin ved siden af til 2.5 euro (18 kr).

Ellers så arbejder vi fortsat bare og hopper i poolen hvis det bliver for varmt. I dag er det 32 grader og fuld solskin.

Nyt skoleår = nye eventyr

Velkommen til Lissabon, Portugal!

Hej familie, venner og bekendte læsere!

Vi landede i Portugal igår, sent mandag aften. Vi skulle langt ud på landet med offentlig transport, men befandt os pludselig i et skjult paradis.
Til morges vågnede vi kl. lidt i 9 til lyden af fuglesang og brisen gennem vinduet. Det er helt sikkert tiltrængt efter et halvt år med byliv.

Vi bor i et 800 kvm hus, som to rejsende franskmænd har købt og indrettet til det formål, at bringe rejsende entreprænøre der arbejder på nettet sammen. Sune og jeg deler et værelse på ca. 50 kvm – ellers har vi fælles arealer hvor vi kan arbejde og kæmpe køkken til at lave mad, som vi deler med 6 andre personer lige nu.

Der er en kæmpe Lidl (den største jeg har set) lige om hjørnet og en strand kun 15 min på cykel herfra.
Centrum af Lissabon er ca. en time med offentlig transport herfra, men det koster kun 14 kr hele vejen.

28 grader om dagen og 17 om natten er virkelig skønt med brisen gennem vinduet. Vi glæder os til at se mere af området og byen.

28 grader og iskaffe – her er hvor vi bor og arbejder

Meget sydlansk stil, det føles ligesom at være på ferie.

Pool i baghaven og den dejligste brise.

På gensyn Vietnam

Slut på Vietnam tur

Vi startede nordpå i Hanoi og sluttede sydpå i Ho Chi Minh City (Saigon).

Turen gennem Vietnam har klart været en anderledes oplevelse og vi har helt sikkert fået oplevet en masse.
Vi har brugt længst tid i Ho Chi Minh City (Saigon), helt præcis en måned, som har været super fedt.

Det meste af tiden i Saigon har gået med skole og arbejde. Jeg har haft en masse afleveringer og eksamensforberedelser, som har gjort, at der ikke var meget tid til at undersøge byen.

Efter et par uger i byen mødte jeg Panoy fra Laos, som har boet i byen i 4 år. Hun har vist os byen, de bedste barer og diskoteker. Ho Chi Minh City er en kæmpe by med massere liv både nat og dag.

D. 23 marts susede en scooter forbi mig og flåede min taske af mig med min mobil, pung og nøgler. Det har taget en del tid for mig at komme over det, da det jo nu er anden gang vi er blevet bestjålet på vores rejser. Vi forstår ikke helt hvordan sådan noget kan ske for os, som ellers er så fornuftige.

Det fedeste ved Vietnam har været: Maden, de super imødekommende mennesker, naturen og det susende byliv i Ho Chi Minh City.

Vi landede i Singapore lørdag formiddag skal bruge et par dage her. I dag har vi været rundt og se byen. Imorgen skal vi i Universal Studios (en forlystelsespark, som den vi besøgte i Hollywood, Los Angeles). Nu er der kun 2 dage til vi flyver fra Singapore og lander i Danmark om aftenen d. 10 april dansk tid.

Vi glæder os til at se jer alle sammen på dansk jord!

Se billeder af Ho Chi Minh City herunder…

Rådhus, Ho Chi Minh City

Distrikt 1 city walk, Ho Chi Minh City

Posthus, Ho Chi Minh City

Notre-Dame Cathedral, Ho Chi Minh City

Panoy og jeg inden i en buddistisk pagoda, Minh Dang Quang Buddhism Institute, Ho Chi Minh City

Arbejder koncentreret på en café med den bedste kaffe i byen: Workshop café

 

 

Fra storbyen Danang til Hoi An

Hoi An – en lille magisk by lidt udenfor storbyen Danang

Efter 2 uger i storbyen Danang, var det som at træde ind i et andet univers, da vi ankom i turist byen Hoi An. Hoi An ligger kun 30 km. fra Danang, men mange steder i Asien skal du ikke mere end 30 km. ud for storbyerne, før du finder noget helt anderledes.

Jeg har ikke fået fortalt jer om vores oplever i Danang, som var det næste efter vores tur til Hué. Det er faktisk bare fordi Sune og jeg har været så optaget af skole og arbejde, at jeg ikke har fundet tid til at medbringe mit kamera og fokusere på gode billeder, når vi har været ude. Jeg kan fortælle lidt om hvad der er sket…

Danang

Vores tid i Danang startede ud lidt turbulent, da vi jo have planlagt flere uger i byen, skulle vi finde et godt sted at bo. De sidste mange måneder har vi boet flere måneder et sted, men denne gang har vi flyttet os en del. Vietnam har rigtig meget at byde på og endda mere end vi har oplevet. Alligevel havde vi glædet os til at slå os ned i “længere tid”, nemlig 2 ugers tid i Danang.

At finde et sted og bo i Danang er egentlig ikke svært, men når man bare skal bo der i 2 uger, fandt vi det billigere at bo på hotel. Det kan faktisk være billigere at bo på hotel, når man skal bo der under en måned.

Danang er en stor by, som er delt op med forbindende bro, som godt kan minde lidt om Miami. De er i fuld gang med at bygge store hoteller ud til vandet og vi bookede vores 2 uger på et hotel ud til vandet. Vi vidste ikke særlig meget om Danang før vi kom dertil, så da vi ankom til hotellet kunne vi godt se, at det lå meget langt fra selve centrum. Trafikken og luften er virkelig slem i Vietnam, så vi havde ikke lyst til at køre scooter og foretrak egentlig at det meste lå i gåafstand. Udover det, havde hotellet et kæmpe fugt problem og man kunne nemt se skimmelsvamp på vægge og loft.

Så vi måtte flytte hotel og var så heldige, at finde et helt nybygget hotel ud til floden der skiller mellem centrum og øen – som faktisk var billigere end det andet. Hotellet havde en smuk udsigt over byen og vi boede nu kun 10 minutters gang fra centrum. Det endte med at blive rigtig godt og vi overvejede at bo der i længere tid.

Turistproblem

Vores indtryk af Danang efter at have boet der i 2 uger, er at det faktisk er ret svært at finde billig gademad. Vi plejer at spise på gaden, men alle steder vi kom forbi ville have det dobbelte af hvad vi er vandt til i andre asiatiske lande vi har været i. Efter nogle dage tænkte vi, at det simpelthen ikke kunne passe at vi skulle betale så meget og jeg måtte spørge en veninde, som er fra Danang. Hun foreslog et par gadekøkkener, som vi kunne prøve og sagde, at hun normalt giver 60.000 VND (som svarer til ca 15 kr) og det passede fint med mit budget, så der tog vi hen.

Vi kunne se mange lokale spise der og tænkte “yes, så er det sikkert rigtig godt”, men da vi spurgte hende hvad hun ville have for det, kiggede hun iskoldt på os og svarede “95.000 hver” (svarer ca til 25 kr) øvøvøv, tænkte jeg bare. Jeg ved godt, at I Danmark er 25 kr for et måltid meget normalt, men det er meget her og vi havde efterhånden været meget omkring i Vietnam og andre steder, betaler man 8 kr. for et måltid. Samtidig gør det ondt, at vide de kun gør det, da de kan se vi er vestlige. Generelt var menneskerne ret iskolde og snakke med – jeg fik et ret skidt indtryk af menneskerne i Danang.

Min veninde fra Danang sagde det er kommet af deres had til kineserne, som for dem er ubehagelige og der er alt for mange af dem overalt i byen. Det er typisk asiatiske turister i Danang og de lokale savner fred.

Hoi An

Så at komme til Hoi An, var faktisk lidt af en lettelse. Det var lidt overvældende med alle de vestlige turister, fremfor de kinesiske turister vi så overalt i Danang. Vi mødte desuden rigtig mange danskere i Hoi An – de var overalt. Man følte sig næsten hjemme.

Men det samme skete faktisk igen – vi bookede et hotel med 21 nætter, som var ramt af fugt og skimmel. Det har vist sig, at det er et stort problem i hele Vietnam. Det var så slemt at vi begge kunne mærke det i øjnene. Hotellet havde ellers fået rigtig gode anmeldelser, men det var nok bare fra backpackere, som kun har haft en enkelt overnatning.

Vi tog en dyb indånding og besluttede, at flytte til noget lidt dyrere og derfor renere, nyere og kun for 6 nætter i stedet. På den måde kunne vi også finde lejlighed i en hel måned, når vi skulle videre til Saigon (Ho Chi Minh City). Det var i stedet et homestay vi flyttede til, som havde inklusiv morgenmad og gratis brug af cykler. Ejeren var simpelthen så skøn og vi havde en fantastisk oplevelse. Jeg vil derfor super gerne anbefale det: Daisy Garden Homestay.

Hoi An er en fortryllende lille by med det hele. Menneskerne er søde og der er gamle bygader ud til en lang flod, hvor du kan finde bådture. Lanterner i gågaden der lyser hele byen op om aftenen. Massere billig shopping, billig mad og gågader hvor kun gågang og cykler er tilladt.

De har også massere caféer, skræddere og kun 4 km længere ude finder du rismarker og bjerge.
Sune fik skræddersyet 3 skjorter og jeg et fint sommer sæt med en top og bukser. Da Sune fik sine færdige skjorter, måtte han bestille en mere, da de var blevet så fine. Det var en sjov oplevelse og overraskende billigt. Skrædderen hedder Bibi Silk.

Saigon / Ho Chi Minh City

Nu er vi kommet til Saigon, hvor vi skal bruge den sidste måneds tid inden vi flyver til Singapore og derefter… hjem til Danmark. Wuhuu!
Vil I sørge for det er solskin, når vi kommer hjem? Til dem der ikke har hørt det, så har vi fundet en lejlighed i centrum af Odense til de 4 måneder vi er hjemme over sommeren. Det glæder vi os rigtig meget til.
Jeg skal nok få taget nogle billeder her i Saigon, så I kan se hvordan vi bor her. Nu har vi også en hel måned til det.

Se billeder fra Hoi An herunder…

Et stop i Huế

På togturen fra Hanoi til Danang stoppede vi lige før Danang i byen, Hue. Vi brugte kun en enkelt dag, på at opleve lidt historie.

Jeg skrev lidt om Hues historie i det sidste indlæg http://kamillaalbrekt.dk/2018/02/19/togturen-igennem-vietnam/

Under Vietnamkrigen var Hué skueplads for et af krigens mest blodige slag, der i dag er kendt som “slaget om Hué”. Her så vi nogle gamle krigsmaskiner, både amerikanske og vietnamesiske tanks, fly og helikoptere. Slaget om Hue var det blodigste og længste slag i Vietnamkrigen.

Vi kom forbi nogle interessante gamle bygninger og krigsmaskiner i Hue.
Se billederne herunder…

Togturen gennem Vietnam

Det var også på tide I fik en lille opdatering.

Noget vi har nydt godt af, er toget der forbinder helt fra nord til syd. Man bliver træt af togturen, når tiderne ikke altid passer, toget kører virkelig langsomt og man kommer frem en time senere end forventet. Hvor du troede turen tog 3 timer, blev det lige til 4 timer.

Vi startede turen nordpå i Hanoi. Det var meningen vi ville længere nordpå til Sa Pa, som skulle være en charmerende landsby, men det var altså kun 13 grader i Hanoi og skulle være minusgrader i SaPa. I Hanoi mødte vi Pia (Sunes mor) og hendes kæreste, som er på ferie. De regnede ikke med, at det ville være så koldt og rejste jo fra Danmark for at møde mere varme. Det forstod vi godt –

Derfor rejste vi 6 timer sydpå, stoppede i Vinh – dagen efter ydeligere 4 timer sydpå med et stop i Minh Le (hvilket var en fejl, vi skulle være stoppet længere henne ved Dong Hoi stationen. Minh le ligger en time i bil fra togstationen nær Phong Nha-Ke Bang nationalpark, hvor vi egentlig skulle være stoppet ved). Vi brugte 4-5 dage i Phong Nha, ved et nyt homestay (Greenfield Eco-stay) ude i naturen, som var en super oplevelse. Det lå ikke langt fra nationalparken, så vi kunne cykle fra vores homestay.

Efter dagene i Phong Nha hoppede vi på toget igen mod byen Hué, som er en by i det central Vietnam. Under Vietnamkrigen var Hué skueplads for et af krigens mest blodige slag, der i dag er kendt som “slaget om Hué”. Her så vi nogle gamle krigsmaskiner, både amerikanske og vietnamesiske tanks, fly og helikoptere. Jeg har tænkt mig, at lave et seperat blogindlæg om Hué senere, dette blogindlæg bliver mest om vores oplevelser i Phong Nha nationalpark.

Phong Nha er noget man bare skal opleve. Det er super smukt, en jungle fyldt med historie fra Vietnamkrigen – vi så blandt andet nogle bjerge med skader fra amerikanske bombe-fly og hvor Vietnameserne gemte sig under krigen. De gemte sig nemlig i huler og grotter i junglen, hvor de var svære at spotte fra luften, så amerikanerne ikke anede hvor de skulle smide sine bomber. Derfor satte amerikanerne mikrofoner op omkring i junglen. Men vietnameserne var ikke dumme, da de hurtigt fandt den første mikrofon, begyndte de bare at ride på elefanter rundt i junglen.

De to mest populære grotter i junglen, er Paradise Cave og Phong Nha Cave.

Thiên Đường Cave (også kaldt Paradise Cave)
 Den ligger i Phong Nha nationalpark og blev opdaget af vietnameserne i 2005. Grotten er 31 km. lang og derfor længere end Phong Nha Cave, som ellers før blev kaldt for den længste grotte i parken.
Her gemte vietnameserne sig under krigen og man kunne faktisk se, at de havde boet dernede – der var nemlig dyrket ris – der kommer et billede længere nede af ris-terrasserne.

Phong Nha Cave
Man skal sejle til grotten og man kan sejle igennem hele grotten. Vi sejlede kun 1 km ind og blev sat af, hvor vi gik rundt på land inde i grotten – derefter ud til fods. Vietnameserne levede også her under krigen, hvilket var super smart, da man dengang kun kunne komme ind via båd. I kan se billederne længere nede.

Vi har slået os ned i Da Nang. Her er planerne for resten af vores tid i Vietnam:

Efter vores stop i Hué efter Phong Nha, hoppede vi på toget 3-4 timer sydpå til storbyen Danang. Her har vi slået os ned i 3 ugers tid – derefter tager vi kun 30 minutter længere sydpå til strandbyen Hoi An. Der vil vi bruge ydeligere 3 ugers tid og slutter så i Saigon (også kaldt Ho Chi Minh) i 2-3 ugers tid før vi flyver hjem til Danmark. I får selvfølgelig løbende opdateringer.

Se billederne herunder…

Først – et stemningsbillede fra Da Nang hvor vi er nu. Nyder sandwiches ved stranden med solnedgang. Her er det 26 grader.

Udsigten fra vores hotel. Vi bor ud til floden.

Vandfald i Phong Nha nationalpark

Indgangen til Paradise Cave

Indgangen til Phong Nha Cave

Solnedgang ved vores homestay (Greenfield Eco-stay)

Fra Hanoi til det øde Vietnam

Fra Hanoi hoppede vi på toget 6 timer sydpå mod Vinh, som var en lille by i udvikling, uden meget at se. Det var ned til frysegrader om natten og vi overnattede på et hotel uden varme. Næste morgen, var vi hurtigt videre – 3 timer længere sydpå mod Minh Le. Stationen hvor vi skulle købe togbilletter forstod de ikke engelsk, så vi måtte pege på kortet hvor vi gerne ville hen. Vi vil gerne se en national park nær Minh Le, så det var selvfølgelig der de synes vi skulle købe billetter til.

Da vi skulle til og stige af toget i Minh Le kunne vi godt se, at det var ude midt i ingenting. Der var kun rismarker og få huse i sigte. Vi var sultne og spurgte de første vi så på stationen, om ikke de havde noget mad. De pegede på kop-nudler og vi nikkede bare – dog fik vi en lækker nuddelsuppe med risnudler og grønt. Ham der serverede for os prøvede, at snyde os og ville have alt for mange penge for den simple nuddelsuppe, men vi var trætte og måtte bare gå med til det.

Derefter måtte vi forsøge, at finde en “taxi”. De få på stationen havde allerede prøvet, at få os til at købe en scooter-tur. Alle menneskerne grinte og sagde “nono, no taxi”, men pegede på en scooter der stod i indkørslen. Hmm, men vi havde da set nogle biler holde omkring – så vi pegede på bilen. Så sukkede de og sagde “no no”, men vi nægtede at tro der ikke fandtes nogen der ville køre os i bil. Få minutter senere dukkede en dame i fin uniform fra togstationen op og spurgte om vi mangler en taxi. Hun fandt en chauffør til os, men igen for overpris – det måtte vi bare gå med til.

Efter en times kørsel mod vores hotel, befandt vi os oppe i bjergene, ude midt i ingenting. Taxi chaufføren var på vej ind i national parken, men vi kunne fornemme, at han var kørt for langt. Åh nej, hvad gør vi lige? Han forstår jo ikke engelsk. Først forsøgte vi at ringe til hotellet, men ingen svarede. Vi prøvede så at pege tilbage og sige “go back, go back”, men han troede vi ville snyde ham. Sune viste ham lokationen på Google Maps, men herude har de aldrig set Google Maps før. Han ringede til sin datter på 10 år, som kunne en smule engelsk og vi forsøgte at forklare situationen. Hun oversatte for os og så kunne han endelig køre os til vores hotel.

Det lå kun 5 minutter væk, men det var allerede mørkt og vi kunne ikke se noget. Heldigvis stod der en ung herre der snakkede engelsk og sagde “Ja! Dette er Greenfield Ecostay” hvor vi skulle overnatte. Vi alle åndede lette op.
Til vores store overraskelse vågende vi til den smukkeste udsigt over rismarkerne og vores overnatningssted manglede ikke noget. Ejeren er guide og lånte os cykler, så vi kunne tage på tur til det lokale marked.

Imorgen vil ejeren/guiden tage os en tur i nationalparken, som er populær for dens huler, hvor vi skal se en stor hule og vandre lidt.
Se billederne herunder…

En morgen gåtur med kaffe og te igennem haven